Chora - Dependable Innovation
Chora - Dependable Innovation
EN
 

HR Consultant
Aarhus, Denmark

Brænder du for hele paletten af HR drift og HR-udvikling, og har du en relevant uddannelse, så kan du være vores nye kollega. Chora A/S søger en HR Consultant med kombinationen af stærke HR faglige evner og kognitive evner til vores domicil i Aarhus. Hos Chora excellerer vi i at designe, udvikle og producere avancerede hardware og software løsninger indenfor telekommunikation.

 

DIN ROLLE

Med reference til Head of HR får du en bred rolle i en vækstvirksomhed, hvor tonen er uformel, og der ikke er langt fra tanke til handling. Du trives med en hverdag, som byder på mange forskellige arbejdsopgaver, og hvor du aktivt byder ind med ideer med henblik på løsning af opgaverne.
Dine opgaver kan spænde bredt, og med en god introduktion får du mulighed for at drive opgaver selv. Du får en afvekslende hverdag med varierende opgaver, og du kommer til at samarbejde med såvel ledelse som andre afdelinger, så din kontaktflade bliver stor. Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:

▪ Fastholde og udvikle Choras kultur
▪ Succession planning
▪ Bringe Choras kerneværdier ind i hverdagen
▪ Pre- og onboarding af nye kollegaer
▪ Behovsafdækning samt tiltrækning og rekruttering af nye kolleger
▪ Employer branding og evt SoMe marketing
▪ Medvirke til kontinuerlig udvikling af HR-funktioner og services herunder processer og guidelines

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn efter kvalifikationer.

 

DIN PROFIL

Den ideelle kandidat har minimum en HR relateret bacheloruddannelse og erfaring med kultur arbejde, onboarding, medarbejderudvikling, og rekruttering. Du har formentlig også erfaring med HR-processer og guidelines, og du har gode IT-færdigheder. Du har en systematisk og tålmodig tilgang til dine opgaver, og du er grundig i din måde at arbejde på. Du har let til smil og social omgang med kolleger, og så er du ikke bange for forandringer. Vi ser gerne, at du har minimum 3 års erfaring med lignende arbejdsopgaver, og er flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Employer Branding og SoMe. Stillingen kræver at du har en ren straffeattest, og at du enten er dansk statsborger eller har boet i Danmark de seneste 7 år

 

CHORA SOM ARBEJDSPLADS

Chora er et mindre firma med plads til forskelligheder. Hos Chora kender vi hinanden, og som medarbejder har du mulighed for at for at få indflydelse på arbejdet i dagligdagen. Vi er et dedikeret team med ambitioner om at forblive det mest respekterede firma indenfor vores felt.

Vi tilbyder:

▪ Afvekslende opgaver
▪ En dynamisk atmosfære med en uformel tone
▪ Gode stabile arbejdsforhold
▪ Et spændende nichemarked med unikke produkter
▪ Pensionsordning
▪ Bonus ordning og løn efter kvalifikationer
▪ Fantastiske kolleger, indflydelse på eget arbejde, og Fokus på kvalitet
▪ Medarbejderforening, sommerfest og julefest
▪ Helbredsforsikring
▪ Spændende frokost hver dag, frugt, te, kaffe og vand

OM CHORA

Chora er en international virksomhed med hovedkontor i Aarhus og et kontor i München, Tyskland. Chora samarbejder med anerkendte virksomheder over hele verden. Chora blev grundlagt i 1994, og har lige siden udviklet og solgt højteknologiske kommunikationsløsninger.