Chora - Dependable Innovation
Chora - Dependable Innovation
EN
 

Accountant
Aarhus, Denmark

Taler du flydende debet og kredit? Trives du med selvstændige arbejdsopgaver og besidder du solide kompetencer inden for bogføring? Har du lyst til at arbejde med bogføring og regnskab i en vækstvirksomhed? Så har vi hos Chora travlt med mange spændende arbejdsopgaver og styrker derfor vores finansafdeling på vores hovedkontor i Aarhus med en erfaren accountant.

 

DIN ROLLE OG DINE ANSVARSOMRÅDER

Med reference til CFO får du en bred rolle i en vækstvirksomhed, hvor tonen er uformel, og der ikke er langt fra tanke til handling. Du trives med en hverdag, som byder på mange forskellige arbejdsopgaver, og hvor du aktivt byder ind med idéer for på bedst mulig vis at løse opgaverne.

Dine arbejdsopgaver spænder bredt, og med en god introduktion får du mulighed for at drive opgaverne selvstændigt. Du får en vigtig nøgleposition, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af afdelinger, så din kontaktflade bliver stor.

Dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:
▪ Dagligt finansbogholderi for Chora gruppens selskaber 
▪ Debitor- og kreditorstyring inklusiv betalinger
▪ Rejseafregninger
▪ Moms
▪ 
Offentlige indberetninger
▪ Afstemninger ved månedsafslutning
▪ Opfølgning på projekter
▪ Controlling
▪ Medvirke til implementering af nyt ERP-system og andre ad hoc opgaver

Arbejdstiden er 32 eller 37 timer pr. uge. Løn efter kvalifikationer.

 

DIN PROFIL

Du har en relevant økonomiuddannelse samt gå-på-mod og all-round erfaring inden for økonomi. Du har en systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver, og du er grundig i din måde at arbejde på. Du har let til smil og social omgang med kolleger. Digitale værktøjer er noget, som du dagligt benytter og er nysgerrig omkring, og du er selvfølgelig en haj til Excel.

Vi ser gerne, at du har minimum 2-5 års erfaring med lignende arbejdsopgaver, og er flydende i dansk og engelsk – både i skrift og tale. Stillingen kræver at du har en ren straffeattest, og at du enten er dansk statsborger eller har boet i Danmark de seneste 7 år.

 

OM CHORA

Chora er en international virksomhed med hovedkontor i Aarhus og et datterselskab i München. Chora blev grundlagt i år 1994, og har lige siden udviklet, produceret og solgt højteknologiske kommunikationsløsninger. Chora samarbejder med anerkendte virksomheder over hele verden. Vi sælger vores produkter til B2B- og B2G-markedet. Vores kundesegment er ret unikt, da vi arbejder inden for et spændende niche-marked. Chora er en sund virksomhed med solidt ejerskab og stærke kerneværdier.

Chora er en lille virksomhed med plads til forskelligheder. Hos Chora kender alle hinanden, vi har højt til loftet og en flad organisation med god stemning samt en åben og ærlig omgangstone. Vi er et dedikeret team med ambitioner om at være den mest respekterede virksomhed inden for vores felt. Vi tilbyder bl.a.:

▪ Spændende og varierende arbejdsopgaver
▪ En dynamisk atmosfære med en uformel tone
▪ Gode stabile arbejdsforhold
▪ Et spændende niche-marked med unikke produkter
▪ Pensionsordning

▪ Attraktiv lønpakke med bonusordning
▪ Fantastiske kolleger, indflydelse på egne arbejdsopgaver og fokus på kvalitet
▪ Personaleforening, sommerfest og julefrokost
▪ Sundhedsforsikring
▪ Skøn frokost hver dag, gratis frugt, kaffe, te og vand 

 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information om stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf: +45 86 18 99 55 eller via e-mailadressen nedenfor.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV på job@chora.com.